Særeje eller fælleseje? Sådan beskytter du din formue

Når man indgår ægteskab eller lever i et parforhold, er det ofte kærligheden, der er i centrum – ikke økonomien. Alligevel kan det være afgørende at tage stilling til, hvordan man bedst beskytter sin formue, hvis livet pludselig tager en uventet drejning. For hvad sker der egentlig med din opsparing, din virksomhed eller de værdier, du har opbygget, hvis du bliver skilt eller mister din ægtefælle?

Valget mellem særeje og fælleseje er et af de vigtigste juridiske spørgsmål, par bør tage stilling til. Mange tror fejlagtigt, at “mit er mit”, eller at en aftale ikke er nødvendig, når man har tillid til hinanden. Men virkeligheden ser ofte anderledes ud, og både misforståelser og manglende viden kan få store økonomiske konsekvenser.

I denne artikel guider vi dig gennem forskellen på særeje og fælleseje, de typiske misforståelser, og hvornår det kan være klogt at tage stilling – uanset om du allerede er gift, eller planlægger at blive det. Du får også konkrete råd til, hvordan du kan beskytte din formue bedst muligt, så du kan være tryg både i kærlighed og økonomi.

Hvad betyder særeje og fælleseje?

Særeje og fælleseje er to centrale begreber, når det handler om ægtefællers økonomi. Fælleseje betyder, at alt hvad du og din ægtefælle ejer – både det I hver især bringer med ind i ægteskabet og det I senere erhverver – som udgangspunkt skal deles ligeligt mellem jer, hvis I bliver skilt eller en af jer dør.

Særeje er derimod en aftale om, at bestemte aktiver eller hele formuen holdes uden for denne ligedeling.

Det vil sige, at særeje-aktiver forbliver hos den, der ejer dem, hvis ægteskabet opløses, og indgår ikke i bodelingen. Særeje kan aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en gavegiver eller en arvelader. Det er derfor vigtigt at forstå forskellen, da valget mellem særeje og fælleseje kan få stor betydning for, hvordan formuen fordeles ved en eventuel skilsmisse eller dødsfald.

Typiske misforståelser om formue og ægteskab

Mange tror fejlagtigt, at ægtefæller automatisk deler al formue ligeligt ved skilsmisse, eller at alt, hvad man ejer før ægteskabet, automatisk forbliver ens eget. I virkeligheden indgår alt, hvad du ejer – både før og under ægteskabet – som udgangspunkt i delingen, medmindre I har oprettet særeje gennem en ægtepagt.

En anden udbredt misforståelse er, at særeje kun er relevant for meget velhavende personer eller virksomheder, men faktisk kan særeje være aktuelt for alle, der ønsker klarhed over, hvordan formuen skal fordeles, hvis ægteskabet opløses.

Desuden tror mange, at det er for sent at tage stilling til særeje, hvis man allerede er gift, men det er faktisk muligt at oprette en ægtepagt når som helst under ægteskabet. Det er derfor vigtigt at kende de faktiske regler og muligheder, så man undgår ubehagelige overraskelser, hvis man en dag står i en skilsmissesituation.

Fordele og ulemper ved særeje

Særeje kan være en god løsning for mange ægtepar, der ønsker at beskytte deres formue, men det er vigtigt at afveje både fordele og ulemper, før man træffer en beslutning. En væsentlig fordel ved særeje er, at det sikrer, at bestemte værdier eller formueforhold forbliver adskilt mellem ægtefællerne, også ved skilsmisse eller dødsfald.

Det betyder, at den part, der eksempelvis har arvet penge eller ejet en virksomhed inden ægteskabet, kan sikre, at disse værdier ikke skal deles med den anden ægtefælle, hvis ægteskabet opløses.

Dette kan være en stor tryghed – især i familier med generationsskifte, hvor det er vigtigt, at arven eller virksomheden forbliver i den ene families linje. Særeje kan også være en fordel, hvis den ene ægtefælle har stor gæld, da det beskytter den andens værdier mod eventuelle kreditorer.

Omvendt kan særeje også have nogle ulemper, som er værd at overveje. Det kan skabe en følelse af mistillid eller manglende fællesskab i ægteskabet, hvis den ene part føler sig mindre værd eller mindre “bundet sammen” med den anden.

Særeje kan også komplicere arveforholdene for eventuelle børn fra tidligere forhold, og det kan have skattemæssige konsekvenser, afhængigt af hvordan aftalen er udformet. Derudover kan særeje give udfordringer, hvis parret under ægteskabet ønsker at omfordele deres formue eller ændre på aftalen, da det kræver en ny ægtepagt og ofte juridisk bistand. Det er derfor vigtigt grundigt at overveje både de juridiske og følelsesmæssige konsekvenser, før man beslutter sig for særeje som formueordning.

Hvornår giver særeje mening?

Særeje kan give særlig god mening i en række forskellige situationer, hvor det er vigtigt at beskytte sin formue mod deling ved skilsmisse eller død. For det første vælger mange særeje, hvis den ene ægtefælle har en væsentligt større formue end den anden, eksempelvis hvis man har opsparet værdier før ægteskabet, driver egen virksomhed eller har arvet penge eller ejendom, som man ønsker skal forblive i egen familie.

Særeje er også relevant, hvis man har børn fra tidligere forhold og ønsker at sikre, at ens egne børn arver mest muligt, eller hvis man frygter, at en kommende skilsmisse kan få store økonomiske konsekvenser.

Derudover kan særeje være nødvendigt, hvis man har en risikofyldt økonomi, for eksempel som selvstændig erhvervsdrivende, hvor der er risiko for kreditorforfølgelse – her kan særeje beskytte den anden ægtefælles formue mod eventuelle krav.

Endelig vælger nogle særeje på baggrund af arveforhold eller krav fra forældre, som eksempelvis bestemmer i et testamente, at arv skal være særeje for at undgå, at familiens formue forlader familien ved skilsmisse.

Kort sagt: Særeje giver mening for dig, som ønsker større økonomisk frihed og tryghed i forhold til din egen eller familiens formue, og som vil undgå, at alt deles over én kam, hvis ægteskabet skulle ende.

Sådan opretter du en ægtepagt

For at oprette en ægtepagt skal I først blive enige om, hvilke aktiver eller værdier der skal omfattes af særeje, og hvordan særejet skal være udformet. Det kan for eksempel være fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationer heraf.

Herefter skal aftalen udformes skriftligt, og det anbefales at søge juridisk rådgivning for at sikre, at alle relevante forhold er dækket, og at aftalen lever op til lovens krav.

Når ægtepagten er udfærdiget, skal begge parter underskrive den, og herefter skal ægtepagten tinglyses digitalt hos Tinglysningsretten for at være gyldig. Først når tinglysningen er gennemført, har ægtepagten retsvirkning over for både jer og eventuelle kreditorer. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at alle formelle krav er opfyldt, så aftalen ikke senere kan tilsidesættes.

Gode råd til at beskytte din formue

En af de vigtigste ting, du kan gøre for at beskytte din formue, er at tage stilling til, hvordan dine værdier skal fordeles, hvis du bliver skilt eller mister din ægtefælle. Overvej om særeje er relevant for dig, og tal med en advokat om, hvordan du bedst sikrer dine interesser – særligt hvis du har egen virksomhed, arv, eller større formuer.

Det er også en god idé at få et overblik over fælles og individuelle aktiver, så du ved, hvad der indgår i formuefællesskabet.

Husk, at en ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, og at begge parter skal være enige. Endelig er det klogt løbende at opdatere aftalerne, hvis jeres økonomiske forhold ændrer sig – for eksempel ved køb af bolig, arv eller større investeringer. På den måde kan du sikre, at din formue forbliver beskyttet, uanset hvad fremtiden bringer.